Pressenævnet har truffet afgørelse i en sag, omhandlende en klage indsendt af lektor i kemi ved Københavns Universitet Niels Harrit. Klagen går ud på, at Jyllandsposten havde bedt Niels Harrit skrive en kronik om 11. september 2001, en kronik som blev skrevet, men som Jyllandsposten senere valgte ikke at trykke. Kronikken blev senere også afvist af Politiken, derfor omhandler klagen begge aviser. Du finder hele sagsforløbet,  ikke mindst afgørelsen, samt alle relevante bilag dertil, lige under kronikken du ikke må læse. Den forbudte kronik, som hverken Jyllandsposten eller Politiken vil lade deres læsere læse, bringer VerdenVersion2.dk nu til dig herunder - god fornøjelse !

Kronik Jyllandsposten

WORLD TRADE CENTER 7

Niels Harrit, lic.scient., lektor, Københavns Universitet

Den danske arkitekt Jan Utzon er beskæftiget med renoveringen af operahuset i Sydney, som hans verdensberømte far har tegnet. Det burde derfor have vakt en del opmærksomhed i de hjemlige medier, da han for nylig tilsluttede sig organisationen ”Architects and Engineers for 9/11 Truth” og dermed kravet om en fornyet undersøgelse af terrorangrebet på USA d. 11. september, 2001 (9/11).

Når specielt denne organisation – der nærmer sig et medlemstal på tusind – kan stille et sådant krav med en vis vægt, skyldes det omstændighederne ved sammenstyrtningen af World Trade Center (WTC). For derfor at forstå Jan Utzons udmelding er det nødvendigt med lidt baggrundsorientering om begivenhederne på Manhattan den skæbnesvangre dag.

WTC blev som bekendt ramt af to jetfly. Men forbløffende få mennesker ved, at der var tre(!) skyskrabere, der efterfølgende kollapsede. Uden at være på højde med de to berømte tvillingetårne var den syvende bygning i WTC-komplekset - Bygning 7 eller WTC7, som den kaldes – en gigantisk bygning, der med sine 47 etager ragede 186 m op i luften. Til sammenligning er der 17 etager på Rigshospitalet i København. WTC7 havde en grundplan lidt mindre end en fodboldbane og stod i en afstand af 110 m fra det nærmeste tvillingetårn.

Bygning 7 styrtede sammen kl. 17.20 (lokal tid), d.v.s. syv timer efter tvillingetårnene.

Selve sammenstyrtningen af WTC7 var spektakulær. Pludseligt sank den i grus i en symmetrisk, lodret bevægelse med ”frit falds” hastighed. Sagt på en anden måde, så faldt den øverste etage (i de første 2.25 sekunder), som om der ikke var noget nedenunder. Alle bærende elementer i bygningen var elimineret. Ikke nok med det. Da kollapset som nævnt var fuldstændigt symmetrisk, kan man tilføje, at alle bærende elementer var blevet elimineret samtidig. Resultatet var en ca. 20 meter høj bunke hovedsageligt bestående af stålbjælker. Alt andet materiale fra bygningen blev fuldstændigt pulveriseret og spredt i gigantiske skyer. Der skete ingen større skader på de omkringliggende bygninger.

Dette er helt enkle, fundamentale og uigendrivelige observationer.

Når en person som Jan Utzon reagerer på synet af WTC7’s kollaps, er det, fordi man ikke umiddelbart kan forstå, hvad man ser. Hvorfor styrtede denne bygning sammen på denne måde?

WTC7 var – som amerikanske højhuse flest – en såkaldt ”steel-framed high-riser”. Det betyder, at hele strukturen er bygget op omkring et skelet af stålbjælker. Der er ingen bærende betonelementer i bygningen. Sådan bygger vi ikke i Danmark, og vores sprog mangler simpelt hen en mundret glose for sådan en konstruktion. Derfor må vi bruge den amerikanske betegnelse i det efterfølgende.

Der var kun sporadiske brande i WTC7, og de mekaniske skader på bygningen efter sammenstyrtningen af tvillingetårnene var marginale. Disse oplysninger finder man bl.a. i den officielle, tekniske redegørelse for kollapset, som blev offentliggjort i august og oktober 2008, af The National Institute of Standards and Technology (NIST). Denne institution kan bedst beskrives som en gigantisk udgave af vores nationale Teknologisk Institut.

Men omfanget af disse brande er principielt irrelevant. Det er nemlig aldrig sket før eller siden, at en steel-framed high-riser er styrtet sammen på grund af brand. Desuden må tidligere og senere brande i den slags bygninger karakteriseres som regulære infernoer i sammenligning med kontorbrandene i WTC7. En væsentlig grund til denne modstandsdygtighed overfor brand er, at stål er en fremragende varmeleder. Lokal ophedning bliver hurtigt fordelt i hele konstruktionen, der fungerer som køleribbe. Derved kommer stålets temperatur på brandstedet ikke op på en kritisk værdi. Desuden har det vist sig i fuld-skala forsøg, at den overordnede struktur bliver stående, også selv om stålelementer bliver varmet op til temperaturer, hvor deres individuelle bæreevne stort set er forsvundet.

På den baggrund må man ganske enkelt konkludere, at en steel-framed high-riser ikke styrter sammen på grund af brand.

Det er ikke desto mindre, hvad der skete med WTC7 – altså iflg. NIST. Den allerede citerede rapport er det officielle USAs tekniske forklaring på WTC7’s kollaps. Forfatterne bag rapporten lægger imidlertid ikke skjul på, at deres opgave ikke var at finde ud af, hvad der skete. Citat: ”Udfordringen var at afgøre om en almindelig kontorbrand kunne få etagerne til at styrte sammen i WTC7”  (forfatterens oversættelse og fremhævning). NIST havde altså fået den bundne opgave at sandsynliggøre, at WTC7 var styrtet sammen på grund af en almindelig kontorbrand.

Det slap de meget dårligt fra. NIST var også ganske udmærket klar over opgavens umulighed, thi al videnskab er baseret på erfaring, og fænomenet er som sagt ikke observeret hverken før eller siden. NIST henviser i deres forklaring til en brand, som må have fundet sted på den 12. etage i det nordøstlige hjørne. Som konsekvens af varmeudvidelse skulle gulvet på den ovenliggende 13. etage være faldet ned og derved startet en kollaps, som ”spredte” sig både vandret og lodret i hele bygningen. Dette scenarie er i modstrid med NISTs egne eksperimenter og observationen af et symmetrisk kollaps i frit fald. Rapporten fra NIST var syv år undervejs. Men den er alligevel behæftet med så mange fejl, fortielser, udeladelser og ligegyldigheder, at pladsen her ikke tillader en udtømmende kritik.

Når nu sammenstyrtningen af Bygning 7 er den mest kontroversielle og foreløbigt uforklarede bygningskollaps i moderne arkitekturs historie, er det påfaldende så lidt opmærksomhed begivenheden har vakt i faglige kredse. Ingen relevante institutioner som f.eks. ”Institut for Byggeri og Anlæg” på DTU, Statens Byggeforskningsinstitut, Ingeniørforeningen, tidsskriftet ”Ingeniøren” m.fl. har følt sig tilskyndet til at afholde en offentlig høring om WTC7’s kollaps.

Det er vigtigt, at en sådan diskussion føres mundtligt i et offentligt, kollegialt forum. Når eksperter udtaler sig til pressen eller endog anonymt på en hjemmeside, kan de slippe afsted med at sige hvad som helst. Men i et fagligt forum bestående af kolleger går den ikke.

Hidtil har der ikke vist sig én eneste dansk ingeniør, arkitekt eller på anden måde bygningsagkyndig, som har villet fremlægge og forsvare NISTs model for WTC7s kollaps. Der kan kun være to mulige forklaringer på denne tavshed. Den ene er, at NIST har så indlysende ret, at eksperterne fra DTU ikke vil spilde tid på, at forklare det for os andre. Den anden er, at NIST ikke har ret, men at det har karrieremæssige konsekvenser, at fortælle os andre det.

Der er imidlertid en alternativ forklaring på WTC7s kollaps, som denne kroniks forfatter er parat til at fremlægge og forsvare i en hvilken som helst forsamling: World Trade Center 7 blev revet ned med fuldt overlæg i en kontrolleret nedrivning. De observationer (og flere til), som ovenfor er blevet beskrevet som værende i modstrid med NIST’s model, er nemlig fuldstændig i overensstemmelse med en kontrolleret nedrivning. Hertil kommer de helt ekstraordinære observationer af smeltet jern under ruinerne og fund af diverse partikler i støvet, som peger på specielle nedrivningsteknologier, m.m. Der er ikke plads til at fremføre alle tekniske argumenter her.

 Alene skal det gentages, at ingen anden steel-framed high-riser nogensinde er styrtet sammen på grund af brand. Omvendt er det heller aldrig sket, at en sammenstyrtning, som har udvist alle kendetegn på en kontrolleret nedrivning, har vist sig ikke at være det.

Det tager mange måneder at forberede en kontrolleret nedrivning af dette omfang.

Angrebet på USA d. 11. september, 2001, er af mange blevet betegnet som den vigtigste politiske begivenhed siden anden verdenskrig. Den var startsignal til krigen mod terror og dermed Danmarks engagement i to krige på den anden side af jordkloden. De borgerlige rettigheder er blevet indskrænket. Vores samfund styres i stigende grad af angst, og endestationen for denne udvikling er ikke rar at tænke på.

På den baggrund er det højst beklageligt, at pressen og de byggetekniske miljøer i Danmark har svigtet totalt ved at undlade at belyse de faktuelle omstændigheder omkring angrebet på WTC.

Heldigvis behøver man ikke være en Jan Utzon for at forstå, at der er noget galt.

Man skal bare kunne tælle til tre.

Der var to jetfly – men tre skyskrabere.

Noter og referencer findes på www.jp.dk/??

Læs Niels Harrits svar på Pressenævnets afgørelse her: